Vedtægter for Nr. Lyngby Grundejerforening – vedtaget den 9. juni 2025

Download Vedtægterne som pdf-fil

§ 1
Stk. 1.
Foreningens navn er Nr. Lyngby Grundejerforening ((efterfølgende NLG) og er hjemmehørende i Hjørring Kommune.
Stk. 2.
NLG er registreret som en frivillig forening i Det Centrale Virksomheds Register (CVR) CVRnr. 30 871 901.
§ 2
Foreningens formål er at varetage de grundejeropgaver, som bedst løses i fællesskab. Foreningen varetager medlemmernes interesser overfor offentlige myndigheder og søger størst mulig indflydelse og støtte til en fortsat udbygning af områdets faciliteter, til glæde for en almennyttig tilgængelighed og brug af området.
§ 3
Foreningens dækningsområde er angivet i bilag 1 til disse vedtægter.
§ 4
Stk. 1.
Alle grunde/matrikler i ovenstående område kan optages i foreningen som medlemmer. Grunde og matrikler anses som selvstændige medlemskaber. Ligeledes betragtes flere boliger/lejligheder beliggende på samme matrikel som hver især selvstændige medlemskaber.
Stk. 2.
Medlemskontingentets størrelse fastsættes på hvert års ordinære generalforsamling. Medlemskontingent betales således for den enkelte grund eller lejlighed.
Medlemskontingent betales for hvert enkelt medlemskab.
§ 5
Stk. 1.
Den ordinære generalforsamling afholdes 2. pinsedag eller inden udgangen af juni måned.
Stk. 2.
Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen og forslag til vedtagelse. Forslag fra medlemmer skal skriftlig/mail være foreningen i hænde senest 15. april.
Bestyrelsen er ansvarlig for indkaldelse, dagsorden, eventuelle forslag, revideret regnskab og budgetforslag med kontingent, som indrykkes på foreningens hjemmeside senest 14 dage før generalforsamlingen.
Stk. 3.
De medlemmer, der har oplyst deres e-mailadresse til foreningen, vil modtage en e-mail med indkaldelse senest 14 dage før generalforsamlingen.
Medlemmer, der ikke har eller ikke har oplyst e-mailadresse, kan, ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen, få tilsendt materialet med posten.

Stk. 4.
Ved generalforsamlingen kan ethvert gyldigt medlemskab deltage med 2 repræsentanter. Hvert medlemskab har én stemme. Stemmeretten kan varetages af ægtefælde/samlever, og ved fuldmagt varetages af medlemmers forældre eller børn fra det fyldte 18 år. Dog kan et medlem, som ejer flere matrikler/boliger og har betalt medlemskab for disse, have én stemme pr. betalt matrikel eller bolig.
Stk. 5.
Der kan stemmes via fuldmagt, som medtages til generalforsamlingen af et gyldigt medlem. Et medlem kan kun medbringe og anvende én fuldmagt.
Stk. 6.
Afstemning kan ske skriftligt, såfremt dirigenten ønsker dette.
Stk. 7.
Et medlem, der er i kontingentrestance, har i lighed med ikke medlemmer, ingen rettigheder i forhold til foreningen, og derfor heller ingen ret til at deltage på generalforsamlingen.
Stk. 8.
Bestyrelsen kan invitere gæster til at overvære generalforsamlingen.
§ 6
Stk. 1.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter beslutning på generalforsamling, eller i bestyrelsen, eller såfremt 75 af medlemmerne skriftlig begærer dette til formanden med angivelse af de emner, som ønskes behandlet.
Stk. 2.
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal finde sted senest 4 uger efter herom truffet beslutning eller fremsat begæring. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser, som for den ordinære generalforsamling.
§ 7
Den ordinære generalforsamlings dagsorden, skal omfatte følgende punkter.
1. Valg af dirigent.
2. Beretning om det forløbne år.
3. Aflæggelse af det reviderede regnskab for det foregående år
4. Indkomne forslag.
5. Godkendelse af budget for det indeværende år og kontingent for det kommende år med foreløbigt budget.
6. Valg af bestyrelse og 2 suppleanter.
7. Valg af 2 bilagskontrollanter og 1 bilagskontrollant-suppleant.
8. Eventuelt.
§ 8
Stk. 1.
Bestyrelsen består af 7 på generalforsamlingen valgte medlemmer. Valget gælder for 2 år, og der afgår skiftevis 3 (i ulige år) og 4 (i lige år).

Bilagskontrollanterne vælges for 2 år, hvor 1 bilagskontrollant på skift er på valg hvert år.

Alle suppleanter vælges for ét år af gangen.Stk. 2.
Bestyrelsen konstituerer sig selv på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.
§ 9
Stk. 1.
Bestyrelsen råder over foreningens midler og har ansvaret for, at disse anvendes i overensstemmelse med generalforsamlingens beslutninger.
Stk. 2.
Bestyrelsesmøder afholdes så ofte, formanden finder det nødvendigt, eller når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer forlanger det. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede, heraf enten formand eller næstformand. Formanden, eller i dennes fravær næstformanden, leder bestyrelsesmøderne, og har i tilfælde af stemmelighed den afgørende stemme.
Stk. 3.
Tegningsretten i bestyrelsen tilkommer 2 bestyrelsesmedlemmer i forening, hvoraf den ene skal være formanden eller næstformanden.
Stk. 4.
Bestyrelsen kan ikke optage lån eller behæfte foreningen uden generalforsamlingens godkendelse.
Stk. 5.

Bestyrelsen udarbejder referat for de afholdte generalforsamlinger og bestyrelsesmøder. Referaterne lægges på foreningens hjemmeside.
Stk. 6.
Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet revideres af 2 på generalforsamlingen valgte bilagskontrollanter. Bilagskontrollanterne kan til enhver tid foretage uanmeldt kasseeftersyn.
Stk. 7.
Det årlige kontingent betales senest 1. februar. Bestyrelsen kan beslutte, at kontingentet opkræves af kommunen sammen med kommunens opkrævning af ejendomsskatterne.
§ 10
Bestyrelsen kan til løsning af specielle opgaver nedsætte udvalg, der kan bestå af medlemmer uden for bestyrelsen, idet udvalgsformanden dog altid skal være et bestyrelsesmedlem. 
§ 11
Ændring af denne vedtægt kan ske på en generalforsamling, når forslag derom er optaget på dagsordenen, og når 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer derfor.
§ 12
Foreningens opløsning kan kun ske, når det på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, med mindst 1 måneds mellemrum vedtages med 2/3 af de mødte medlemmers stemmer. Såfremt en sådan vedtagelse sker, skal foreningens formue anvendes i overensstemmelse med de i §2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål.
§ 13

Således vedtaget på Nr. Lyngby Grundejerforenings generalforsamling den 9. juni 2025.

Bilag 1 – Kort

Bilag 2 – Vejene

Agertoften
Bollervej
Bævervej
Delfinvej
Egernvej
Engdraget
Fyrrevej
Godthåbsvej
Granvej
Grindevej
Grevlingevej
Harevej
Helledievej
Hermelinvej
Hjortevej
Hvalrosvej
Hybenvej
Hyldevej
Ildervej
Kaskelotvej
Kronholmsvej
Kystvejen
Lyngby Mølle Vej
Lyngby Torp
Lyngbyvej
Lønstrupvej
Marsvinvej
Mølleager
Møllehusvej
Mårvej
Oddervej
Ravnebakken
Runddelen
Rævevej
Rådyrvej
Sandkæret
Skovbakkevej
Skovbovej
Skovbrynet
Skovhegnet
Skovkanten
Skovstien
Skovsvinget
Skovvej
Solkrogen
Soltoften
Solvangen
Sælvej
Tjørnevej
Toftekrogen
Toftevej
Tofthøjvej
Ulstrupvej
Ulvevej
Zobelvej

Siden senest opdateret den 10. juni 2025