
I de seneste år har stormene været meget hårde ved trapperne i vores område.
Det er i øjeblikket Sdr. Lyngby Grundejerforening og Nr. Lyngby Grundejerforening der har det store arbejde og de fleste udgifter i vedligeholdelsen af trapperne.
De tre grundejerforeninger – Sdr. Lyngby Grundejerforening, Grundejerforeningen Hvalen og Nr. Lyngby Grundejerforening sætter sig nu sammen i et møde for at se om de kan indgå i en fælles indsats for trapperne.
Afgørende for om mødet bliver en succes er at der kan skabes enighed om økonomien, vedligeholdelsen og dermed arbejdet med trapperne.
Vi vil selvfølgelig her informere om mødets resultat.
Samtidig vil vi meget gerne i kontakt med medlemmer af foreningen, der kunne indgå i en trappevedligeholdelsesgruppe.
Skulle du være interesseret hører vi meget gerne fra dig – også hvis du i første omgang bare gerne vil høre mere om hvilke tanker vi har på området omkring trappernes vedligeholdelse.
Skriv til foreningens mail nrlyngbygrundejerforening@gmail.com og skriv “Trapper” i emnefeltet.