På grund af fejlinformation i afsnittet om sandfodring i det tidligere udsendte Nytårsbrev 2023/2024 har
bestyrelsen besluttet at udsende et revideret Nytårsbrev – nemlig dette! Det tilrettede Nytårsbrev er udsendt til alle de medlemmer, som foreningen har mail-adresser til!
2023 har – i lighed med tidligere år – ikke budt på de store problemstillinger.
Overskrifterne har været igangsætningen af affaldssorteringen, trappernes kamp mod storm og vand fra oven og de tilbagevendende problemer omkring vejene.
Trapperne
Vi må erkende at trapperne, som benyttes rigtig meget, har fået nogle ordentlige tærsk i det forløbne år. Storme med forskellige navne har udfordret specielt de nordlige trapper i en sådan grad at de mere eller mindre hænger gevaldigt med næbbet”.
Trapperne er på nær Gl. Klitgaard Campings trappe – grundejerforeningens ansvar. Trapperne skal være forsvarlige at gå på, men vi har desværre så store udfordringer at en afspærring af trapperne i perioder har været nødvendig. I foreningen har vi nogle såkaldte trappefolk, som i deres fritid bakser med at få trapperne i brugbar stand. Det lykkes i store stræk, men vi må erkende at der i perioder kan gå for lang tid inden vi får taget hånd om ødelagte trappemoduler eller hele trapper.
I bestyrelsen har vi nu besluttet at rette mere fokus på trapperne og hvordan vi kan optimere vores indsats for at trimme trapperne så de kan leve op til at være sikre og brugelige uanset om man er ung eller gammel.
Præcis hvad vi har tænkt arbejder vi med her hen over nytåret, men vi håber at kunne melde noget positivt ud kort inde i det nye år!
Affaldssorteringen
2023 stod i affaldssorteringens navn i Nr. Lyngby Grundejerforening. Vi oplevede 2022 som forberedelsen af affaldssorteringen i Nr. Lyngby og 2023 som prøvelsen.
Vores oplevelse er at implementeringen af affaldsordningen er gået rimelig gnidningsløst. Så vidt vi er orienteret er alle grundejere i Nr. Lyngby informeret af Hjørring kommune om de tiltag der skulle iværksættes for at affaldssorteringen kunne gå i gang.
Det handlede m enten opstilling af 2 plastikcontainere eller opsamlingsmolokker placeret på centrale steder i området.
For de grundejere, der er bor i Nr. Lyngby Grundejerforenings dækningsområde er der opsat molokker 2 steder – Ulstrupvej ved tilslutningen til Lyngbyvej og på Delfin vej på hjørnet til Kaskelotvej.
Der blev givet udtryk for utilfredshed med at der skulle opstilles molokker på Delfinvej fra nogle grundejere. Der blev indkaldt til et grundejermøde hvor såvel medlemmer som ikke-medlemmer af Nr. Lyngby Grundejerforening deltog. Mødets talspersoner udtalte voldsom kritik af grundejerforeningens rolle i placeringen af molokkerne på trods af at placeringen ene og alene var Hjørring Kommunes ansvar. Grundejerforeningens eneste rolle var at lægge et stykke jord til så molokkerne kunne graves lovligt ned.
Fra nogle grundejere blev der givet udtryk for at det ikke var nødvendigt at have molokker på Delfinvej idet molokkerne på Ulstrupvej ikke var længere væk end at man kunne gå/køre over til de molokker for at komme af med sit affald. Dette fandt grundejerforeningen og Hjørring Kommune uhensigtsmæssigt idet en del grundejere i det område, som skulle betjene sig af molokkerne på delfinvej i så tilfælde ville få ekstra langt til affaldsstationen.
Det lykkedes i sidste ende at komme til et forslag om at placere molokkerne på Delfinvej i samråd med den grundejer, som havde umiddelbart naboskab til molokkerne.
Der blev omkring diskussionerne på Delfinvej/Kaskelotvej stillet nogle scenarier op om at der ville komme til at flyde med affald udenfor molokkerne, at der ville være larm fra lågerne på molokkerne samt forekomme en forøget trafik omkring molokkerne.
Så vidt vi er orienteret har der ikke været nævneværdige problemer omkring molokkerne – hverken på Ulstrupvej eller Delfinvej så på den baggrund tillader vi os konkludere at molokkernes placering har været rigtig.
Vi har – her et år inde i affaldssorteringen – stadig en uafklaret affaldssituation på Hermelinvej, der er en lang vej uden mulighed for at affaldsfolkene kan vende affaldsbilen og derfor ville være nødsaget til at bakke tilbage hele vejen tilbage til Oddervej. Dette er selvfølgelig ikke holdbart hvorfor grundejerne er i dialog om at en grundejer giver samtykke til at affaldsbilen må bruge deres indkørsel til at vende på.
Alternativt vil der – hvis det ikke lykkes at finde en vendemulighed – at opstille endnu en affaldsstation bestående af molokker til brug for grundejerne på Hermelinvej. Vi håber at et vil lykkes at finde en løsning.
Nr. Lyngby Grundejerforening har været alle grundejere behjælpelig med tilbud om – mod en mindre betaling – at klippe bevoksningen til så der ikke bliver problemer med afhentningen af affald. Det er således at de enkelte grundejere er ansvarlige for at affaldsbilen kan passere de enkelte grunde og at der er arbejdsplads langs affaldsbilen.
Grundejerforeningens stihold har stået for hjælpen til grundejerne og det er vores indtryk og oplevelse at stiholdet er blevet positivt taget imod.
Ligeledes har stiholdet arbejdet ved etablering og klargøring af vendepladser til affaldsbilerne i hele grundejerforeningens område. Da det er grundejerforening, der ejer vejene, har denne opgave være helt og aldeles grundejerforeningens.
Generalforsamling 2023
Generalforsamlingen skulle i 2023 for første gang afholdes på Vittrup Fri Fagskole i Vittrup
da ”Møllen” ikke havde en forpagter, der kunne afholde generalforsamlingen.
På trods af at foreningens medlemmer skulle bevæge sig væsentlig længere for at deltage i generalforsamlingen kom der stort set det samme antal stemmeberettigede medlemmer og det samlede antal deltagere til generalforsamlingen var omkring de 150. Hvis man skal udregne fremmødeprocenten, vil den være omkring de 13 % – det er ikke så dårligt.
Generalforsamlingen foregik stile og roligt. Alle personvalgene var genvalg over hele linjen. Henrik Broe, Susanne Knudsen blev genvalgt til bestyrelsen, Annette Justesen og Poul Lønbro blev genvalgt til suppleanter til bestyrelsen og Allan Bante samt Hans Peter Johansen og Torben Olesen blev genvalgt til henholdsvis de 2revisorer og som revisorsuppleant.
Bestyrelsen fremlagde et forslag om at måtte gå mere ”hårdhændet til værks” for at få opkrævet kontingent/vejbidrag fra de grundejere, der ikke betalte det lovpligtige kontingent eller bidrag.
Forslaget mødte ingen kritik og blev vedtaget enstemmigt.
Som nævnt foregik generalforsamlingen stille og roligt og alle kunne derfor komme hjem til en 2. pinsedagsfrokost i ordentlig tid.
På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede den genvalgte bestyrelse sig med Jesper Sønderkjøge som formand, Susanne Knudsen som næstformand og Henrik Broe som økonomiansvarlig.
Vores evaluering af generalforsamlingen havde specielt fokus på afviklingen af morgenbordet og teknikken omkring overheadprojekteringen.
Det var ikke hensigtsmæssigt at de medlemmer, som skulle op til buffeten med morgenmaden skulle passere dem der havde forsynet sig på en meget smal passage. Det gav nogle udfordringen, men det så ud til at alle tog det med godt humør.
Omkring overheadprojekteringen viste 2. pinsedag sig med sollys, der gik ind og forstyrrede projektlyset så det var ubrugeligt. Dette havde vi ikke forudset, men er nu opmærksom på.
Endelig har vi også fokus på at der skulle skabes bedre plads il de medlemmer, som ikke deltog i morgenbordet og derfor kom til generalforsamlingens begyndelse. Der ar ikke afsat borde/stole nok til dem.
Vores ”hofdirigent” Børge Obel førte medlemmerne gennem generalforsamlingen på sin sædvanlig rolige og myndige facon.
Rettelse
Sandfodringen
På grund af en misforståelse, blev det i foreningens nytårsbrev meddelt, at sandfodringsprojektet udløb i
år, og at en forlængelse skulle til afstemning på den kommende generalforsamling.
Dette er ikke korrekt.
Projektet blev vedtaget på generalforsamlingen i 2018 og 2019 som et løbende projekt, der fortsætter indtil en generalforsamling evt. aflyser projektet.
Sandfodringsprojektet er et fællesprojekt ejet af Hjørring Kommune og med deltagelse af alle 3 grundejerforeninger i Nr. Lyngby.
Alle medlemmer betaler 400,- kr. om året. Hjørring Kommune fordobler det indkomne beløb. Det samlede beløb anvendes i ansøgning om yderligere statsstøtte. Staten hat hidtil hvert år (undtagen 2023) yderligere fordoblet beløbet, således at de 400 kr. er blevet til 1600 kr. pr. grundejer.
I 2023 (dec.) blev der af staten givet afslag på støtte til Hjørring Kommunes projekt. Begrundelsen var, at
oversvømmelserne i de indre danske farvande havde udløst et væld af ansøgninger. Der var ganske enkelt
ikke nok i puljen til at imødekomme alle ansøgninger. Vi har sammen med Hjørring Kommune besluttet, at vores 2023-pulje gemmes til 2024 (der så bliver dobbelt så stor).
Vi tager i år fat på 2021-puljen, så vi har stadig til de næste 2 års sandfodring.
Der er en forventning/forhåbning om, at den sidste tids voldsomme vejr får staten til at tilføre flere ressourcer til området.
Vi håber det bedste.
Vejene
Vi kæmper en god kamp med vejrguderne omkring vedligeholdelsen af vores grusveje og en kamp mod fartglade sommerhusejere/-gæster/-lejer omkring sikkerheden og støvet.
Bestyrelsen er i dialog med Hjørring Kommune om vores ønsker om mere sikre og mindre støvende grusveje og asfaltveje.
Du kan se bestyrelsens seneste udspil til Hjørring Kommune ved at klikke her! Vores forslag går blandt andet ud på at få Nr. Lyngby indkapslet som en zone med en hastighedsgrænse, som eventuelt kan være sæsonbetonet. Endvidere lægger vi op til at kommunen bør se på muligheden for at etablere endnu nogle fartdæmpende foranstaltninger – chikaner i form af heller eller lignende.
Vi har også opfordret til at der opstilles permanente standere med visning af fart – i lighed med de midlertidige fartmålere, der har været opsat her i efteråret på Lyngbyvej og Kystvejen.
Med hensyn til hullerne i grusvejene har det – som alle har erfaret – været en endog meget våd sæson. Regnvejr er gift for grusvejen idet det i voldsomme regnvejrsperioder hullerne i vejen dannes. Vi har entreret os med en entreprenør, der har anskaffet sig en såkaldt vejhøvl, som han kører med nogle gange om året på de ”rene grusveje” – det er ikke muligt at køre vej vejhøvlen når der er en græsmidterrabat.
Gangsti på Lyngbyvej
Hjørring Kommune har modtaget fondsmidler til igangsættelse af et projekt, som skal indeholde en sti langs Lyngbyvej fra Ulstrupvej til nedkørslen til stranden.
Bolden ligger i øjeblikket i hænderne på Hjørring Kommune idet det – efter vores opfattelse – ikke kræver den helt store indsats fra kommunens side for at etablere gangstien – derfor kom nu Hjørring Kommune.
Kontingentopkrævningen
Kontingentopkrævningen i foreningen foretages hovedsagelig via skattebilletten, der udsendes af Hjørring Kommune. I opkrævningen har Hjørring Kommune indregnet et opkrævningsgebyr på 40.- kr. pr opkrævning.
Dette opkrævningsgebyr har vi ment er passende hvorfor vi har tilladt os at opkræve det samme beløb overfor de grundejere, som opkræves vejbidrag eller ikke ønsker at opkrævning sker gennem skattebilletten.
Afslutningsvis skal der herfra lyde en opfordring til at kontakte os hvis der er noget der ikke fungerer. Ris eller ros er også meget velkommen – nrlyngbygrundejerforening@gmail.com